Archives 2018

Håndværk er en del af den levende kulturarv

Godt håndværk er en del af vores fælles nordiske arv. Når vi skal se ind i fremtiden og løse udfordringer inden for alle typer af byggeri, har vi brug for al den viden vi har og kan få. At lære om håndværk er en udøvende praksis. Det vil sige at både hoved og krop skal i brug og der skal læres og benyttes fysiske teknikker og metoder. Det er en kulturarv som overleveres gennem udøvelse og derfor kaldes det for den immaterielle kulturarv.

Håndværk i Folkeskolen bidrager til det fælles levende bibliotek af kulturhistoriske praksisser og er optaget på listen af Nordic Safeguarding Practises. En optagelse som vi er meget stolte af. Du kan læse meget mere om organisationen bag listen og formålet med den nordiske liste her

Mere om den fine optagelse Nordic Safeguarding Practises og Håndværk i Folkeskolen


EUC Nordvestsjælland og Andelslandsbyen Nyvang sætter håndværk på skoleskemaet

Følg med i Holbæk

Tirsdag d. 4 september skød EUC Nordvestsjælland vores projektsamarbejde i gang med besøg af 80 elever fra 6. klasse på Kildedamsskolen

Onsdag kommer 33 elever fra Katrinedalsskolen og deres lærere i Håndværk og Design på besøg. Alle er de med til at afprøve undervisningskonceptet ’På oldefars tid’, som vi har udviklet i fællesskab. Her lærer eleverne at bruge og kombinere nye og gamle håndværk til at bygge konkrete ting, som vi glæder os til at se færdige – kaninburer, sæbekassebiler og kongespil.

Tak til EUC Nordvestsjælland for en fin video fra besøget i tirsdags.


Hvem er vi og hvem kan du kontakte

I forbindelse med pressemeddelelsen, som er udsendt d. 3. september 2018, rettes kontakt til

Eske Møller, projektleder Realdania
esm@realdania.dk
+45 30 30 53 45

Erik Als, vicedirektør Nationalmuseet
erik.als@natmus.dk
+45 41 20 68 60

Steffen Lund, direktør EUC Nordvestsjælland
sl@eucnvs.dk
+45 72 29 01 01


Ved andre henvendelser

Håndværk i Folkeskolen
Kathrine Monsrud Ekelund, projektleder Nationalmuseet
kek@natmus.dk
+45 41 20 65 29

 


Bornholms 6. klasser dyrker håndværket

En bølge af håndværk på Bornholm

På Bornholm stillede 6. C på Søndermarkskolen i juni 2018 op som prøvekaniner for projektsamarbejdet med Bornholms Museum. Eleverne har haft både hænder,værktøj og hoveder i sving på Hjorths fabrik og Erichsens Gård. I små grupper arbejdede de tæt sammen med museets håndværkere og fagmedarbejdere. Eleverne var alle sammen med til konkrete arbejdsopgaver indenfor håndværksfaget. Se hele beskrivelsen og de gode billeder fra pilotforløbet på Bornholms Museum HER

 

 


Projektsamarbejde

Hvem er med i Håndværk i Folkeskolen?

Håndværk i Folkeskolen sker ud fra et princip om samskabelse og har projekter i gang over hele Danmark. Projektet er muligt på grund af støtte fra Real Dania og styres af Nationalmuseet, der arbejder sammen kulturaktører over hele landet.

Holbæk
I september 2018 afvikles praktiske undervisningsforløb sammen med EUC Nordvestsjælland og Nyvang i Holbæk.

Du kan læse mere om Nyvang HER og EUC Nordvestsjælland HER 

Hænder og Huse

Der samarbejdes også med Hænder og Huse, der holder til på Frilandsmuseet Hjerl Hede, og udvikler uddannelsesforløb for godt håndværk. Bag Hænder og Huse står et netværk af 5 museer i region Midtjylland.

Du kan læse mere om Hænder og Huse HER 

Bornholms Museum

På Bornholm er Bornholms Museum gået i gang med at koordinere læringsforløb om håndværk. Museet har et helt naturligt et forhold til håndværk og læring og museets afdeling Hjorths Fabrik er et af de fineste eksempler på et levende håndværks- og designmiljø. 

Læs mere om Bornholms museum HER

 

 

 


Håndværk i Folkeskolen

Projektet Håndværk i Folkeskolen sætter fokus på, hvordan vi får håndværk på skoleskemaet. Målet er, at skoleelever på et tidligt tidspunkt får hænderne i konkrete håndværksteknikker. Det sker med levende undervisning i et nyt samarbejde mellem bl.a. museer, folkeskoler og erhvervsskoler.

En interesse for det gode håndværk  

Hvordan bygger man et bur til sit kæledyr fra bunden? Hvad er forskellen på en nedstryger og en overfræser? Hvornår bruger man oliebaseret maling? Udviklingsprojektet Håndværk i Folkeskolen handler om at få børn og unge til at interessere sig for det gode håndværk. Samtidig inspirerer projektet til nye undervisningsmuligheder i det obligatoriske fag håndværk og design. 

Pilotprojekter  

En håndfuld pilotprojekter har siden november 2017 sat fokus på materialer, teknikker og bygningskultur landet rundt. Et af pilotprojekterne består i at 6. klasser fra Kildedamsskolen og Katrinedalsskolen i Holbæk skal tage del i maler- og tømrerfag på EUC Nordvestsjælland og i Andelslandsbyen Nyvang. Her er der fokus på praktiske øvelser, hvor eleverne selv skal planlægge og bygge kaninbure, sæbekassebiler og kongespil. 

Et samarbejdsprojekt 

Håndværk i Folkeskolen er et samarbejdsprojekt, der inddrager både virksomheder, erhvervsskoler, folkeskoler, museer og kommuner. Der er tale om et toårigt udviklingsprojekt, som blev fløjtet i gang i november 2017. Foruden projektet i Holbæk, har udviklingsprojektet indtil nu sat yderligere to klyngesamarbejder i gang i Jylland og på Bornholm. Udviklingsprojektet skal bl.a. udvikle et modelkataloger med koncepter, der på sigt kan bruges af alle folkeskoler i deres undervisning på 6. klassetrin. 

Hold øje med os!
Siden er under opsætning og vi udbygger løbende med nyheder og opdateringer.

 

Projektet er støttet af Realdania

 

 

 

 


Hvad sker der i Holbæk lige nu

I de to første uger af september 2018 skal fem 6. klasser fra Kildedamsskolen og Katrinedalskolen i Holbæk i gang med håndværk i nye rammer.

Håndværk i Folkeskolen har udviklet et oplevelses- og læringskoncept i samarbejde med EUC Nordvestsjælland og lærergrupper fra de to skoler, hvor elever skal løse håndværksopgaver i samarbejde med faglærere fra EUC Nordvestsjælland, håndværkere og formidlere fra Andelslandsbyen Nyvang og deres lærer fra faget Håndværk og Design. Eleverne skal både arbejde på erhvervscentret på Absalonsvej og på Nyvang. Lige nu skal elever fra de to skoler afprøve samarbejdsmodellen og det undervisningsmateriale, som er udviklet til forløbet i Holbæk. 

Titlen ’På Oldefars’ tid rummer en fortælleverden, der kan udfoldes i læringsmålene for Håndværk og Design og på en række af de fælles mål for folkeskolen 6. klassetrin. Indholdet kobler elevernes opmærksomhed fra fortælling til nutidens håndværk og  forståelse for de mange muligheder og uddannelser i håndværksfagene, som findes i dag.


Når kulturarvens håndværk bygger fremtidens klasseværelse

De to praktiske undervisningsforløb var forløberne for udviklingsprojektet Håndværk i Folkeskolen, der skal bidrage med nye undervisningstilbud til elever i den danske folkeskole.

Det var målet med pilot 1 og 2 at styrke 6. klassernes forståelse for materialer, håndværk og bygningskultur i et praksisnært miljø, hvor høj faglighed, ny viden og det gode håndværk overleveres til eleverne sammen med kulturarvens fortælling om det bæredygtige byggeri. Det var museets håndværkerne og formidlere, der gav eleverne og deres lærere en helt særlig mulighed for at lære om materialer, værktøj, bygninger, håndværksfag og om menneskerne bag det hele.

I de to pilotprojekter, der blev gennemført i 2016 og 2017, er konceptet blevet udviklet og afprøvet i et samarbejde med 6. klasser fra Østre Farimagsgade Skole og deres lærere. I 2017 modulet fik eleverne rejst deres egen bygningskonstruktion i bindingsværk sammen med Frilandsmuseets håndværkere. Skolehuset står nu på Frilandsmuseet og er klar til nye 6. klasser, som skal arbejde videre på det i fremtiden. Som festlig afslutning på pilotprojekterne blev eleverne og deres familie inviteret til rejsegilde, der traditionen blev tro fejret med pølser og en skål for byggeriet. Regjsegildet blev holdt på Håndværkets Dage, som er en årligt tilbagevendende begivenhed på Frilandsmuseet i Lyngby.